Artikler og arrangementer
Bidrag til udefra sender du i en mail!
_________________________________________________________
Artikler og arrangementer
Bidrag til udefra sender du i en mail!
_________________________________________________________
Vejledning til patienter med hjerte-eller lungesygdom ved mistanke om influenza A
Influenza-lignende symptomer er pludselig opstået sygdom med feber over 380, hoste og muskelsmerter.
Hjerte- og lungesygdom og Influenza A. En mindre gruppe af patienter vurderes i høj risiko ved influenza A. Denne mindre gruppe patienter anbefales dels forebyggende vaccination mod influenza A og dels behandling med medicin ved mistanke om influenza A. Influenza A vaccine forventes tilgængelig i Danmark omkring november 2009.
Forebyggende behandling/vaccination af patienter med hjertesygdom anbefales til
hjertetransplanterede patienter
patienter med nedsat pumpefunktion og/eller i behandling for hjertesvigt
alle som venter på - eller nylig har gennemgået en større operation
patienter med pacemaker og ICD
patienter med betydende og ubehandlet medfødt hjertesygdom
patienter med højt blodtryk i lungekredsløbet
patienter med nedsat ilt-indhold i blodet, dvs ”blå” patienter
Forebyggende behandling/vaccination af patienter med lungesygdom anbefales til
lungetransplanterede patienter
patienter med betydelig nedsat lungefunktion
alle som venter på - eller nylig har gennemgået en større operation
patienter med kronisk lungesygdom
Forebyggende anti-viral behandling med Tamiflu
Vaccine er aktuelt (september 09) ikke tilgængelig. Såfremt ovennævnte høj-risiko-patienter udvikler influenza-lignende symptomer kontakter patienten egen læge, som poder for influenza A og evt iværksætter antiviral behandling med Tamiflu. Behandlingen afbrydes ved negativt prøvesvar, dvs hvis patienten ikke har influenza A.
Kontakt med personer som udvikler influenza-lignende symptomer
Såfremt en højrisiko patient kommer i kontakt med person med influenza-lignende symptomer, podes kontaktpersonen for influenza A. Såfremt podningen er positiv iværksættes Tamiflu-behandling både til kontaktpersonen og til patienten med hjerte-eller lungesygdom.
Kronisk og alvorlig sygdom påvirker det hele menneske og den familie man er en del af. Det er både krop - følelser – tanker – handlinger der bliver påvirket.
Som fysisk syg er man i risikozone for at udvikle psykiske lidelser som: Stress, angst, depression, opleve en traumatisk krise m.m.
Ens nære relationer er udsat for den samme risiko.
Der er noget alvorligt på spil i familien. Belastningen og det følelsesmæssige pres man mærker er stort. Nogen reagerer ved at vende smerten indad og bliver depressive, andre reagerer udadrettet med vrede. Sommetider vælger et familiemedlem, for en tid, at trække sig fra familien – smerten er for stor at bære.
Der kan være angst for at miste, smerte ved at opleve, at den man holder af lider.
Familiemedlemmer kan også opleve en ”skyggeproblematik”. Fornemme at de bliver glemt og svigtet, hvis sygdommen fylder meget.
HVAD KAN MAN GØRE I FAMILIEN?
Samtale i familien om sygdommen er vigtig, så man kan blive faktuelt og følelsesmæssigt afklaret – så vidt det nu kan lade sig gøre.
Dernæst at beskæftig sig med alt andet en sygdom. Det er som en klog mand har sagt: ”Gi’ kejseren, hvad kejserens er og brug så resten fornuftigt.”
HVAD KAN MAN GØRE FOR SIG SELV?
Tænk positivt på så mange områder som muligt: Fx det er dejligt at sidde her i solen, min udsigt er smuk grøn, vi havde et godt møde i lørdags, sikke mange sympatiske mennesker, hvad har jeg lyst til lige nu – og gør det, det er nu en god bog, sikke en sjov TV-udsendelse, nu skal jeg ha’ lavet noget lækkert mad – jeg er en god kok osv.
Det er sådan, at positive tanker aktivere positive følelser som glæde, nysgerrighed, sjov, tillid m.m.
Ved at tænke positivt, kan man opnå et bedre psykisk velbefindende og derved komme ud af risikozonen. Derfor er positiv selvtale meget vigtigt
HVORDAN OG HVEM KAN JEG FÅ STØTTE AF?
Jørgen Rathe, aut. psykolog. E-mail j.rathe@youmail.dk
Regeringen har efter aftale med Dansk Folkeparti besluttet at oprette et nationalt organdonationscenter på Skejby Sygehus. Formålet med centret er at sikre bedre sammenhæng og effektivitet i forbindelse med organdonation og stillingtagen til donation. Centret består af en sekretariatsfunktion på Skejby Sygehus, et organdonationskorps samt de eksisterende nøglepersoner på de enkelte sygehuses anæstesi- og intensivafdelinger. Centret skal fungere som støtte for de enkelte sygehusafdelinger ved organdonation. Sygehusafdelingerne får derfor mulighed for at tilkalde et organdonationskorps, som kan hjælpe afdelingerne med alt det praktiske i forbindelse med en organdonation. Korpset placeres decentralt i de enkelte regioner og med koordinerende funktion hos de eksisterende transplantationskoordinatorer. Nøglepersonerne styrkes med flere ressourcer, og de får opgaver med at sikre, at potentielle donorer findes og at der tages stilling vedr. organdonation. De får også opgaver vedr. systematisk vidensopsamling om dødsfald og donorpotentiale. Centerfunktionen på Skejby koordinerer aktiviteterne sammen med de tre transplantationskoordinatorfunktioner. Centerfunktionen varetager rekruttering af donorkorpset og styrkelsen af nøglepersonfunktionen. Centerfunktionen får væsentlige opgaver i forbindelse med uddannelse og vidensdeling samt med at følge donationsaktiviteten og følge op herpå. Der knyttes en styregruppe til centerfunktionen med repræsentanter fra bl.a. sygehusejerne, transplantationskoordinatorfunktionerne, faglige selskaber og patientforeninger. Centret finansieres af en bevilling på 9 mio. kr. som indgik i finanslovsaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti.
Pressemeddelelse: Oprettelse af nationalt organdonationscenter.
Sundhedspolitisk kontor
Dato: 11/05/2007
Alfa-1-foreningen afholder i samarbejde med Danmarks Lungeforening,
Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, LTX-Øst og -Vest
en informationsaften om lungetransplantation.
Mødet afholdes i Auditorium 2 på Rigshospitalet,
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
(adgang til Auditorium foregår fra opgang 2)
Der vil være indlæg af følgende foredragsholdere:
• Overlægerne Martin Iversen & Daniel Steinbüchel og
• transplantationssygeplejerske Doris Thomsen, alle fra Rigshospitalet.
Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne efter indlæggene.
(JydskeVestkysten 30.06.06)
Trods talrige kampagner for at få danskerne til at melde sig som organdonorer, så har de mange nye donorer ikke ført til flere organtransplantationer.
Nye opgørelser fra indenrigs- og sundhedsmenister Lars Løkke Rasmussen (V) viser, at antallet af henholdsvis hjerte-, lunge- lever- og nyertransplantationer de sidste fem år har været stagnerende - og fra 2002 endda faldende.
I 2001 blev der således udført 213 transplantationer, et tal som i 2002 steg til 249. Men i 2003 faldt antallet til 242, og i 2004 yderligere til 226. Og i 2005 blev bunden nået med kun 206 organtransplantationer.
Opgørelsen kommer samtidig med, at EU-kommissionen tidlere på ugen lancerede en kampagne, som skal skaffe flere donorer. Ti mennesker dør dagligt i Europa, mens de venter på en organtransplantation, og i alt 40.000 patienter står på ventelister til et nyt organ.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), der har bedt om opgørelserne, vil have Lars Løkke Rasmussen til at forklare, hvad tilbagegangen skyldes.
- Jeg er bange for, at der går for mange organer til spilde, fordi vi ikke organiserer det her bedre, siger Birthe Skaarup.
De fleste egnede donorer dør af blødning i hjernen, og døden indtræffer oftest efter en meget kort sygdomsperiode. (RB)
Repræsentanter fra Styregrupperne i LTX-øst og -vest var til fællesmøde hos Danmarks Lungeforening - repræsenteret ved Morten Linnemann. Vigtigste beslutning var at oprette nærværende websted LTX.dk. Frem til den officielle start den 1. september skal webstedet tilrettes (menuer, brugervenlighed, udseende mv). Styregrupperne udpeger hver for sig ansvarlige for emner til webstedet.
Copyright på tekst og fotos tilhører LTX-Danmark
